EIR(A) og CBIR(A) – den teoretiske uddannelse


Den teoretiske uddannelse er ens for henholdsvis EIR(A)- og CBIR(A)-rettighederne. Teorien tager udgangspunkt i den ”gamle” IR(A) teori, men der er her kun krav om mindst 80 timers undervisning (mod 150 timer på fuldt IR(A)). Ud af de 80 timers skal mindst 8 timer foregå som decideret klasseundervisning. Hos Flight4000 har vi valgt, at 30 timer foregår som klasseundervisning, da det er et ret stort pensum.

Den teoretiske uddannelse indeholder følgende 6 fag:

  • Airlaw
  • Aircraft General Knowledge – Instrumentation
  • Flight Planning and Monitoring
  • Human Performance
  • Meteorology
  • Radio Navigation

Hertil kommer radiodelen, som består af et GEN-radiocertifikat, som indeholder det ”7.” fag ”IFR Communication”.

Den teoretiske uddannelse skal være færdiggjort indenfor en periode på 18 måneder, fra du går op til den første teoretiske eksamen, til du har bestået alle fag (inklusiv IFR Communication eller har erhvervet dig et GEN-radiocertifikat).

Hos Flight4000 anvender vi NORDIANs teoribøger samt deres online WBT (Web Based Training). Denne indeholder ligeledes diverse progress-test og eksamensrelevante multiple choice spørgsmål. Dertil vil du som I-elev hos Flight4000 også få adgang til AviationExam, hvor du har adgang til adskillige tests og spørgsmål, som du kan bruge til at udvide din viden samt træne frem mod eksamen.

Prisen for EIR(A) og CBIR(A) – teoriuddannelsen er kr. 15.000,- incl. moms.